Det nye Nick Cave album er det bedste siden Tender Prey

…og det er der en naturlig forklaring på. På de første fem albums med Nick Cave & The Bad Seeds havde teknikeren Flood styr på lyden og A&R gentleman Daniel Miller styr på udgivelserne på Mute Records. Senere forsvandt både producere og pladeselskaber og der var ikke noget modspil til Nick Cave. Warren Ellis er en god og nær ven, men ikke den producer kapacitet som Cave har brug for. Der er heller ingen producer på det nye album, men der er til gengæld en magisk post-production lydtekniker, der har taget over, hvor Flood slap i firserne. Han hedder Dave Fridmann og sidder i Buffalo i Upstate New York og tryller til dagligt for bl.a. The Flaming Lips, Mercury Rev, Sparklehorse (da Mark Linkous var i blandt os) og ikke mindst Tame Impala, hvor han netop sørger for den rette efterbehandling af Kevin Parkers multi-instrumentale output. Det er som om Fridmanns magic dust veksler Cave og Parker fra rock & roll råbånd til færdige pop mesterværker. Se en kortfilm om tilblivelsen af albummet nedenfor. Fun fact: det er indspillet i Brad Pitts lydstudie i Frankrig.

Nick Cave på Colbert

📺 Jeg er ikke den store fan af fjollede, amerikanske talkshows. Men denne episode med Nick Cave er god. Dels er det slet ikke det, der blev transmitteret på TV, men den fulde version på YouTube. Dels er der ikke nogen, der afbryder uhøfligt hele tiden. Bemærk i øvrigt at Nick Cave griner, hvilket ikke ligefrem er hans trademark. Han er blevet et nyt menneske efter den store sorg. Et emne, der behandles usædvanligt begavet i dette indslag. Og så er det ved at være tid til at erklære, at Nick Cave efterhånden er den logiske arvtager efter de tidligere mørkemænd Johnny Cash og Leonard Cohen, der naturligvis også er elementer i udsendelsen.

Her er sangen, der omtales med en anekdote undervejs: