20 ting jeg ville gøre på første dag som generaldirektør for DR

dr

Jeg er meget stor fan af DR, som jeg har fulgt med glæde hele mit liv. Men der er også nogle ting jeg ville gøre anderledes hvis jeg var chef. Her er hvad jeg ville gøre på min første arbejdsdag som generaldirektør for DR:

  1. Rundsende et notat med forslag til indholdsmæssig klimastrategi for koncernen, herunder fast sektion på forsiden af dr.dk
  2. Igangsætte en ny strategi for dr.dk, hvor forsiden fokuserer på eget indhold fra DR, herunder public service drama og dokumentar, Koncerthuset, radiostationerne og originalt web indhold (ingen Ritzau, ingen Netflix anmeldelser)
  3. Opsige abonnementet med Ritzau
  4. Undersøge muligheder for tekster på andre sprog end dansk på DRTV (rettigheder, produktion, m.v.)
  5. Oprette et særligt univers for DRs udenrigskorrespondenter på dr.dk, hvor man nemt kan få et overblik med kort og fakta
  6. Oprette min egen blog på general.dr.dk, hvor jeg hver uge udsender et kort notat om visioner for huset
  7. Oprette et social media team der rapporterer direkte til ledelsen og hvis første opgave bliver at udarbejde en plan for hvordan dr.dk skal spille sammen med social media tjenester i fremtiden
  8. Sætte et møde op i EBU, hvor det drøftes hvordan al public service indhold i EU kan gøres tilgængeligt på tværs af landegrænser og med undertekster på regionernes sprog
  9. Undersøge muligheden for at DR Drama kan blive et selvstændigt selskab med adresse i Gyngemosen, der kan operere helt frit fra TV Byen
  10. Ansætte en ikke-dansker som nyhedschef
  11. Indføre kønskvoter i alle ledelser
  12. Udsende et forslag til ny radio strategi: P1 = taleradio (internationalt), P2 = klassisk musik, P3 = rock- og popmusik (tidl. Beat)*, P4 = taleradio (regionalt), P5 = dialog radio med lytterønsker musik, P6 = Citizen/Crowd radio** (Beat indhold flyttet til P3), P7 = Wiki radio (videnskab), P8 = jazz-, folke- og world musik
  13. Udsende forslag til ny TV strategi: DR1 = 24 timers nyheder, DR2 = debat og dokumentarfilm, DR3 = musik TV, DR4 = film og serier, DR5 (web) = unge, DR6 (web) = børn, DR7 (web) = Wiki TV (videnskab), DR8 (web): dedikeret klima kanal
  14. Sætte et møde op med Spotify i Stockholm vedr. podcasts (og kortlægge markedet for EU tech som man evt. kan indgå OPP partnerskaber med)
  15. Sætte et møde op med de øvrige nordiske chefer med henblik på at forbedre vidensdeling og forberede en plan for fælles IT og broadcasting infrastruktur
  16. Bestille et forslag til strategi for hvordan DR Koncerthuset og kor og orkestre bedre kan blive en integreret del af TV, radio og web
  17. Bestille en rapport over husets apps og forslag til hvordan app-porteføljen kan se ud i fremtiden
  18. Gøre DR Tilgængelighed og Public Service Aftalen til indhold på TV, radio og web, så der skabes mere åbenhed for hvad det egentlig er for seere, lyttere og brugere
  19. Bestille et budget og produktionsplan for hvordan hele DR arkivet kan gøres tilgængeligt på dr.dk
  20. Få sekretæren til at nedskrive referat af dagens arbejde ovenfor, der publiceres på general.dr.dk den følgende dag

*P6 Beat overtager P3 kanalen. Nuværende P3 indhold sælges til højestbydende.

**Lytternes egen radiostation. Lyttere producerer åben radio. Crowdbaseret research og udvikling.

Hvad ville DU gøre, hvis du var chef for DR?

Det er tid til bæredygtig journalistik

green-807080_1920

Af Ronnie Rocket Nielsen

Vi har brug for et skifte fra kommerciel journalistik til ansvarlig journalistik

De fleste har vænnet sig til tanken om at vi ikke længere vil læse papiraviser og se flow fjernsyn. Vi kommer til at læse digitalt og se og høre på kommando. Det kommer til at give helt nye udfordringer for de redaktionelle roller for hvem skal bestemme hvilket indhold vi får når vi selv kan bestemme? Her foregår der en blodig kamp mellem de gamle chefredaktioner og de nye, sociale algoritmer.

Men det er tid til endnu et paradigmeskifte. Ligesom vi siger farvel til formater fra det forrige århundrede er det også tid til at sige farvel til nogle attituder fra det forrige århundrede. Selve den journalistiske grundidé skal simpelthen opdateres. Den klassiske, fine grundtanke om den objektive journalist forsvandt i jagten på salg af gammeldags abonnementer og nymodens clicks og shares. Journalistikken blev gennemkommercialiseret og de “vandtætte” skoder mellem redaktionelt indhold og annoncørindhold blev også mere og mere udvisket.

Men hvad endnu værre er at “den objektive journalistik” blev gjort til et misforstået alibi for at videreformidle farlige og i mange tilfælde fejlagtige informationer. I ytringsfrihedens hellige navn blev det at række mikrofonen ukritisk til en glødende racist lige pludselig salonfæhig på de bonede chefredaktør gulve. Man var ikke længere bekymrede over at stille spalteplads til rådighed for de mest rabiate stemmer i samfundsdebatten.

Men den går altså ikke. Vi har for store udfordringer til at vi kan lade pressen lege kispus med os uden at tage hate speech og fake news alvorligt. Det er tid til at indføre den bæredygtige journalistik. Altså journalistik hvis udgangspunkt det ikke længere er at belyse en vinkel fra to sider uanset hvor fejlagtigt – og i visse tilfælde direkte ulovlig – den ene side fremstår.

Lad mig nævne fire alvorlige eksempler. Hvis vi skal nå vores målsætninger om bekæmpelse af klimaforandringer nytter det ikke noget at blive ved med at give taletid til klimafornægterne. Hvis vi skal have fred i verden nytter det ikke noget at blive ved med at give taletid til analytikere og politikere, hvis eneste formål er at opretholde det militærindustrielle kompleks. Hvis vi skal forsøge at komme den værste racisme til livs nytter det ikke noget at blive ved med at normalisere racistiske holdninger og politikere. Hvis vi skal gøre noget ved den stigende ulighed nytter det ikke noget at vores medier er ejet af de 1%.

Journalister og medier skal også lære at tænke bæredygtigt. Vi har ikke råd til andet.