Det hemmelige link: Lyder Mauro Scocco en smule som Nick Drake?

Når vi tænker på svensk popguld fra de tidlige 90’ere, falder tankerne hurtigt på elegance, glatte produktioner og radiovenlige melodier. Men hvis man lytter rigtig godt efter, gemmer der sig nogle gange referencer og stemninger, som trækker tråde i helt uventede retninger.

Tag nu bare Mauro Scoccos klassiker “Hem till jul” fra albummet Dr Space Dagbok (1991).

Ved første øjekast er Scocco indbegrebet af sofistikeret skandinavisk pop, mens den britiske folk-legende Nick Drake er symbolet på den ultimative, sårbare 70’er-soveværelsesfolk. De to navne nævnes stort set aldrig i samme sætning. Men dykker man ned i arrangementet på netop “Hem till jul”, sker der noget fascinerende.

Den akustiske melankoli

I modsætning til resten af albummets mere elektroniske og tidstypiske synth-pop-lyde, er “Hem till jul” skåret helt ind til benet. Sangen drives frem af et intimt, tørt og hypnotisk akustisk guitar-loop, der danner den absolutte bund. Kombineret med de dæmpede, næsten pastorale blæserarrangementer og Scoccos helt tætte, tørre vokalbillede, rammer sangen en helt særlig nerve.

Det er netop denne kombination – den minimalistiske guitar, den melankolske vinter-ensomhed og den intime produktion – der sender en direkte hilsen til Nick Drakes univers (tænk på numre som “Northern Sky” eller “Saturday Sun”).

To verdener mødes

Selvfølgelig er der forskel. Nick Drake var kendt for sine ekstremt komplekse guitartunings og en hviskende, skrøbelig vokal leveret med britisk folk-nerve, mens Scocco holder fast i en mere klassisk, ren skandinavisk pop-frasering.

Men stemningen? Den er slående ens. Det er den samme bittersøde, nordiske (eller britiske) efterårs- og vintervemodighed, hvor man føler sig helt alene i verden, mens sneen falder udenfor.

Så næste gang du sætter “Hem till jul” på – selvom det ikke er december endnu – så prøv at lukke øjnene og lyt efter guitaren. Det kan være, du hører Scocco i et helt nyt, tidløst lys.

Dagens ohrwurm: Mauro Scocco – Ingen vinner

Vi kan kalla det frihet
Det ser ut som misär
Vad är det för liv som vi lever här
Du har 15 kanaler på färg-TV
Men luften du andas är inte ren

Ja öppna dina ögon, se dig runt omkring
Vi har bytt allt som är viktigt, mot meningslösa ting
Något måste hända, ber till Gud att vi hinner
I loppet som vi springer
Finns det ingen som vinner
Ingen som vinner
Ingen som vinner

Alla barn, av moder jord
Så jag fattar pennan och skriver dessa ord
Och inget är för evigt, inte himmel eller hav
Hon, fått vad hon tog, vad hon klarar av

Ja öppna dina ögon, se dig runt omkring
Vi har bytt allt som är viktigt, mot meningslösa ting
Något måste hända, ber till Gud att vi hinner
I loppet som vi springer
Finns det ingen som vinner
Ingen som vinner
Ingen som vinner

När dimmorna skingras finns frågorna kvar
Och tron på vår nästa är det enda vi har
Det här är ingen lek, det här är på riktigt
Så, hör vad jag säger för det här är viktigt

Ja världen den snurrar, alldeles för fort
Ingen har väl riktigt, insett vad vi gjort
Alla vill ha det bättre och vi blir bara fler å fler
I loppet som vi springer
Finns det ingen som vinner
Ingen som vinner
Ingen som vinner

Ja öppna dina ögon, se dig runt omkring
Vi har bytt allt som är viktigt, mot meningslösa ting
Något måste hända, ber till Gud att vi hinner
I loppet som vi springer
Är det ingen som vinner
Det finns det ingen som vinner

Ny single fra min gamle ven Mauro Scocco

🇸🇪 De fleste i Danmark har enten Mikael Wiehe, Björn Afzelius, Ulf Lundell, Tomas Ledin, Orup eller Joakim Thåström som svensk favorit. For mig var det altid Jonas Almquist og Mauro Scocco. Punk og pop.

Jeg interviewede Mauro Scocco første gang, da han var en del af Sveriges svar på Wham, Ratata. Anden gang da han var Sveriges svar på George Michael (og Elton John og Bruce Springsteen).

Han har udgivet ca. 25 albums gennem karrieren på sit eget pladeselskab Diesel Music AB. Det seneste tilbage i 2020. I tirsdags udkom der en ny single og i dag – på min fødselsdag som den perfekte gave 🎁 – blev der udsendt en MV til den.

Jeg har hørt Mauro Scocco hele dagen lang!

PS. Hvis du ikke kender Mauro, gør du det faktisk alligevel. Det var ham, der skrev, producerede (sammen med partner-in-crime Johan Ekelund) og udgav Lisa Nilsson albummet Himlen runt hörnet.

Den originale udgave af I’m Afraid of Americans med David Bowie, Brian Eno og Carlos Alomar

Mange spiller forståeligt nok denne sang for tiden. Den findes i flere udgaver. Her er den originale, der var en del af soundtracket til filmen Showgirls. Det er klart den bedste udgave!

Den blev senere indspillet til albummet Earthling med – gys – Tin Machine guitaristen.

Og der kom også flere remix udgaver med – gys – Trent Reznor (han er virkelig monster uhyggelig i musikvideoen) og Photek.