
Efter britpop krigen mellem Oasis (🏆) og Blur i England kom post-Britpop krigen mellem Arab Strap (🏆) og Belle & Sebastian i Skotland.
Arab Strap blev dannet i 1995 af sangeren Aidan Moffat og multiinstrumentalisten Malcolm Middleton, men efter godt 10 år som indie stjerner trak de stikket og den nye single er den første, nye udgivelse i 15 år.
Nummeret indledes med et faux Robert Fripp guitar-væveri og trommemaskine med e-handclaps fulgt op af disco strygere og bongotrommer, mens sangen og teksterne tilsyneladende handler om okkulte ritualer og god, gammeldags sex.
Mogwai pladeselskabet Rock Action udsendte singlen den 23. oktober på syvtommer-vinyl med nummeret ‘The Jumper’ som b-side.